Hestesygdomme

...now browsing by category

Det er aldrig rart når hesten pludselig bliver syg, halt eller bare forkølet. Din hurtige indgriben med behandling har som oftest gavnlig effekt på hestens videre sygdomsforløb, lige som du ved observation kan hjælpe dyrlægen til hurtigt at konkludere hvad hesten fejler.
Men for at du kan handle rigtigt med det samme, skal du have lidt baggrundsviden i forskellige lidelser samt vide hvornår du skal gøre hvad, fx. køle hestens ben ned med det samme du opdager at benet er hævet. Men dette kan du læse mere om, ved at klikke ind under de forskellige sygdomme og lidelser, som her bliver beskrevet. Blot skal du have i tankerne, at det kan være svært at læse alle hestens tegn på, hvad som kan være galt, og at du derfor aldrig må glemme at kontakte dyrlægen. Det er vigtigt at du aldrig tøver med at tilkalde dyrlægen, da dette evt. kan få katastrofale følger for hesten. Så ring hellere til dyrlægen en gang for meget i stedet for en gang for lidt!

Hestesygdomme

Tuesday, February 9th, 2010

Bukkehov hos heste og føl

Monday, August 3rd, 2009

Bukkehov er en vækstforstyrrelse, der udvikles ved at føllets knogler vokser hurtigere end senerne. Det er særligt den dybe bøjesene, der lider under væksten og der udvikles betændelse omkring senerne, som medfører smerte for føllet, hvorved det ikke vil træde igennem og dermed får senen ikke mulighed for at strække sig med. Dette gør, at hoven trækkes bagud og dermed kan det medføre den karakteristisk bukkehov, hvis der ikke gribes ind i tide.
Der er forskellige metoder til at afhjælpe bukkehoven i at udvikle sig yderligere, men det kræver øjeblikkelig indgriben fra din side. Hvis ikke kan det i værste fald være nødvendigt at slå føllet ned, hvis det ikke står til at rede, da det evt. ikke vil kunne komme til at gå normalt på sine ben.
I begyndelsen har føllene blot stejle koder, men dette kan udvikle sig til bukkehov. Smeden vil kunne beskære det væk over nogle få gange, som oftest over 1-3 beskæringer. Det kan evt. blive nødvendigt at pålægge en lille sko eller sætte en kunstig hov på, som vil gøre, at føllet kan træde igennem på det/de pågældende ben.
Andre gange kan din dyrlæge sprøjte føllet få gange med Tetracyklin i en 20% opløsning, samtidig med at give smertestillende. Det kan være nødvendigt at sprøjte med Tetracyklin nogle gange, men der skal gå et par dage mellem hver behandling. Midlet sprøjtes direkte i blodet. Men det er vigtigt at din dyrlæge udfører behandlingen, så der holdes nøje øje med føllet om det skal have en eller flere behandlinger. Dette kan være medvirkende til at sætte udviklingen i bero.
Samtidig med behandlingen med tetracyklin er det vigtigt at du selv gør noget for at benstillingen vil rette sig. Føllet trækkes flere gange dagligt på fast bund i 5-10 minutter og benene strækkes ud, så hoven/koden bevæges i alle led. Dette gøres dagligt i 1-3 måneder efter endt behandling. Det er dog vigtigt at komme tidligt igang med behandlingen mens føllet kun er 3-4 uger gammelt. 
Sidste udvej er at operere, hvilket er et forholdsvist enkelt indgreb og føllet vil sidenhen med stor sandsynlighed kunne få en ganske almindelig karriere i den sportsgren det nu er tiltænkt. Ved operation, kappes støttebåndet til den dybe bøjesene over, oftest udvendigt lidt over midten af piben. Dette vil i de fleste tilfælde end ikke kunne ses idet der bliver syet med indvendige sting. Efterhånden vokser støttebåndet sammen igen og således er der kun en lille nedsat holdbarhed for de opererede heste i forhold til de heste, der er blevet korrigeret i tide uden operation.
Ved alle behandlinger er det vigtigt at føllet får en hård bund at gå på, i hvert fald nogle timer i døgnet. Du kan gå op og ned af staldgangen morgen og aften samt strække føllets ben, så senerne hjælpes til at følge med knoglevæksten. Husk at give smertestillende, hvorved føllet lettere vil træde på benet i stedet for at aflaste.
Det er som oftest nyfødte føl der udvikler bukkehov. Det er yderst vigtigt at du holder meget øje med det og så fremt du ser tegn herpå, skal du kontakte din dyrlæge og smed omgående. Hvis dit føl pludselig vokser meget hurtigt, skal du være ekstra opmærksom på om føllet står med stejle koder, der kan være begyndelsen til bukkehov.

Forvridning hos heste

Monday, August 3rd, 2009

Træder din hest forkert enten på fold eller under træning, bør du gribe ind med det samme. Her skal hestens forvredne led køles ned i ca. 20 minutter 3-4 gange det første døgn. Dette kan gøres ved at spule med koldt vand, bruge kolde omslag fx. smøre kølende ler på, eller bandagere med isposer. De følgende dage anbefales det, at du bruger varmende omslag, bandager eller andet. På den måde kan du undgå at leddet bliver betændt omkring forvridningen, og hesten hermed skal på antibiotika.
Aftager hævelsen ikke væsentligt og halter hesten fortsat, bør du tilkalde din dyrlæge. Det kan således evt. tyde på, at det er gået ud over et ledbånd, og dette kræver akut handling for at stille en mere korrekt diagnose.